Prisen for en altan kan variere. Derfor kan det være svært for dig at finde svaret på, hvad det helt præcis vil koste dig at få din nye altan.

Hvad koster en altan?

Flere altaner er lig med en mere fordelagtig pris

Du kan få en mere fordelagtig pris, hvis der er tale om et større altanprojekt med montering af flere ens altaner. Det kan f.eks. være i forbindelse med opførelsen af altaner til en række lejligheder. Jo flere, jo bedre.

Årsagen er, at der bl.a. er en række udgifter, som er de samme - uanset om vi taler om én eller flere altaner. Det gælder bl.a. tegninger og beregninger. Altanen skal tegnes og beregnes, uanset om det handler om én eller flere ens altaner. Det samme gør sig gældende for myndighedsbehandlingen. Alt efter hvilke kommune du bor i, skal du som bygherre afholde udgiften til den kommunale sagsbehandling. Jo flere altaner der søges om, jo flere er man også til at dele denne udgift.

En lille galvaniseret altan.

Altaner er ikke en normal hyldevare

Altaner er ikke en normal hyldevare. Vi har derfor ingen listepriser på opførelse og montering af nye altaner. Prisen på en altan afhænger af antal, størrelse, materialevalg, boligen/bygningen og adgangsholdene til denne.

Derfor har vi en bestemt procedure, når vi skal give dig en pris på en ny altan. Efter du har taget kontakt til os vedr. dit nye altanprojekt, kommer vi på besøg hos dig. Vi får os en snak om dine ønsker og ser på forholdene ift. opførelse og monteringen af din nye altan.

Efter vores møde laver vi et fast tilbud, så du ved præcis, hvad dit nye altanprojekt vil koste. Tilbuddet er selvfølgelig ganske gratis og uforpligtende.

En malet altan med trappe til gården.

Materialevalg spiller en rolle

Du har et væld af muligheder, når du skal vælge, hvordan din nye altan skal se ud.

Vi producer kun altaner i stål. De materialevalg, som har indflydelse på prisen, er derfor ift. rækværket. Det har betydning, om rækværket skal være i stål eller glas, og om dækket (altanens gulv) skal være den billigere dørplade i aluminium eller hårdttræ. Altanen kan også være frithængende, understøttet af søjler m.m.

Vi vil selvfølgelig rådgive dig, så din nye altan også kommer til at passe til din bolig og de øvrige omgivelser.

Tilvalg gør altanen personlig

Du kan foretage mange tilvalg i forbindelse med din nye altan. Tilvalgene kan være med til at gøre din altan mere personlig. Det kan f.eks. være træhåndliste, lakeret rækværk m.m.

Hvert tilvalg har selvfølgelig også betydning for prisen. Det kan dog være det hele værd

Priseksempel på 3 altaner

Hvis vi tager afsæt i et projekt med 3 altaner (1,3 x 3,0 meter), hvor der skal monteres altaner på 1., 2. og 3. sal på facaden. Det vil sige, at der ikke skal fortages ændring af taget. I dette eksempel gør følgende sig gældende:

  • Udarbejdelse af myndighedsprojekt

  • Ansøgning om byggetilladelse

  • Udarbejdelse af produktionstegninger

  • Udarbejdelse af statiske beregninger

  • Fremstilling af altaner

  • Nedbrydning af brystning under eksisterende vinduer, herunder murerarbejde

  • Dobbelt terrassedør

  • Montage af altanerne

  • Færdigmelding af byggeri med henblik på ibrugtagningstilladelse

  • Nødvendigt stillads

På sådan et projekt vil prisen være i omegnen af 125.000 kr./stk. inkl. moms. Der er dog stadig nogle forhold, som kan påvirke prisen. Det kan blandt andet være, om radiatorer skal flyttes, om TDC-kabler på facade skal flyttes, størrelsen på byggesagsgebyr og bygningens geometri.

Herudover har det også betydning, hvor din altan skal monteres. Er det på øverste etage, vil prisen være højere, da det stiller større krav til ophængning og sikkerhed.

Eksempler på hvordan altaner kan se ud og kan udnyttes.

Få et gratis og uforpligtende tilbud

Ved at indhente et uforpligtende tilbud har du nemmere ved at få en fornemmelse af, hvad dit altanprojekt vil løbe op i økonomisk.

Når du modtager et tilbud fra os, er det både gratis og uforpligtende. Du binder dig ikke til noget ved at modtage et tilbud, og du skal ikke have penge op af lommen - medmindre du selvfølgelig vælger at takke ja til tilbuddet.

Du er mere end velkommen til at kontakte os eller booke et møde med vores altanekspert.

Men hvorfor bruge penge på en altan?

I mange andels- og ejerforeninger bliver der ofte talt om at købe altaner. Årsagen er, at der findes mange gode grunde til at få en altan

For det første bliver du selvfølgelig utrolig glad for det ekstra uderum, og det lys, som du vil få via din altan. For det andet er der også en økonomisk gevinst ved en altan, da din bolig eller lejlighed ofte bliver mere værd. En ny altan betyder ekstra m2 på din bolig, hvilket kan vise sig at være en rigtig god investering i længden.