Altaneftersyn
Aarhus Altanen tilbyder eftersyn af egne og andre altanvirksomheders altaner. Vi kan komme både periodisk eller efter ønske.
Mange af de altaner der er opført på ældre byggerier har efterhånden snart hængt der i mange år. Dette gælder specielt betonaltaner, der førhen var meget populære. Men som med alle andre byggematerialer bliver også stålet og betonen i altaner nedbrudt og forringet med tiden. På trods af at der er et stort fokus på sikkerheden i nutidens byggeri og renoveringer, så oplever vi alligevel at altaner bliver enten overset eller underprioriteret. Vi tilbyder derfor både små og store eftersyn af nye og eksisterende altaner.
Når du køber en af vores altaner tilbyder vi ekstra at lave et periodisk eftersyn. Omfanget og periodens længde aftales efter ønsker og forholdende på de enkelte sager.
Hvorfor lave altaneftersyn?
Eftersyn af andre virksomheders altaner
Dertil tilbyder vi også at lave eftersyn af eksisterende altaner. Det kan være nyere altaner opført af andre virksomheder, eller eksisterende altaner der har siddet i mange år. Efter hvert eftersyn modtager du en rapport der beskriver de kontroller der er udført, hvad vi har fundet og hvad vi anbefaler at der skal gøres fremadrettet. Rapporten inkludere også billededokumentation på f.eks. trækprøver.
Altanfacadeprofil der er begyndt at slippe facaden
Hvad kan vi lave eftersyn på?
Det er ikke alle ophængstyper for altaner, der er lige nemme at kontrollere. Hvis din altan er hængt op med en facadeprofil som du kan se et eksempel på her på siden, så kan vi kontrollere de klæbeankre som facadeprofilen er fastgjort med. Dette kan gøres med en trækprøve, hvor vi ved hjælp af en maskine, trækker i ankeret op til en bestemt styrke, målt i kN (kilo newton). Denne styrke vil være beskrevet i det ingeniørprojekt altanen er udført i henhold til. Hvis klæbeankrene lever op til ingeniørens krav, behøver der ikke at gøres mere ved dem. Lever de ikke op til kravet, vil de blive erstattet af nye ankre, der trækprøves igen efter montagen.
Hvis din altan er fastgjort med enten trækforankring, udliggerjern eller lignende, vil det kræve en større destruktiv undersøgelse under gulve og i murværk.
Du kan kontakte os på 86 28 66 11 eller sende en mail til info@aarhusaltanen.dk, så kan vi tage en faglig snak om hvad vi kan gøre.
Eksempel på en altan der er fastgjort med facadeprofil